Et fantastisk marked er overstået……

Et fantastisk marked er netop overstået. Tusind tak til alle jer, der har givet en hånd med! I fællesskab fik vi klaret alle opgaverne både før- , under- og nu i dagene efter markedet. Vi er nok alle trætte i dag, men glade over hvor godt det gik.

Vi slog besøgsrekord med 2.886 besøgende  – fordelt over de to dage – vildt!

Vi takker vejrguderne for den hånd, de havde med i spillet – og alle jer, der har fortalt familie, venner og bekendte om vores marked og om landsbyen!

Når vi har talt alle indtægter og udgifter op en ekstra gang, er jeg sikker på vi ender med et solidt overskud. Derom nærmere snarest.

Tak for kampen!  Vi ses til en god sommer i vores landsby.

Annette og bestyrelsen.